Posts Tagged et kig i pladearkivet
Et kig i pladearkivet
På tordag sker det så – Fleetwood Mac kommer til Danmark! Parken i København er stedet man skal indfinde sig hvis man vil se det – næsten – ultimative line-up af bandet: Stevie Nicks, John McVie, Lindsey Buckingham og Mick Fleetwood. Den eneste der mangler er Christine McVie (men det er der ganske givet delte meninger om).
Den sidste plade med alle 5 var “Tango In The Night” fra 1987. Mange fremhæver “Rumours” som Fleetwood Macs bedste plade – og det er den muligvis også – men jeg er nu lige så stor fan af “Tango”-pladen. Med sange som”Everywhere”, “Little Lies”, “Big Love”, “Seven Wonders” osv. er det da svært ikke at blive musikalsk opstemt… Jeg er også ret glad for den lille “You And I (part 2)”.
Stevie Nicks´s stemme bærer, ifht. “Rumours”-pladen, pænt meget præg af alder og misbrug af diverse stimulanser, men dét er ikke et minus i min bog…

Læs mere fakta om pladen på wikipedia
Add comment oktober 5, 2009
Et kig i pladearkivet
Hvem der bare var en af de heldige med billet til aftenens koncert med Morrissey… Kunne notere mig, at han spillede indtil flere The Smiths-numre til koncerten i Odense – og The Smiths er et af mine all-times favorit bands! “The Queen Is Dead” fra 1986 er en af de bedste plader der nogensinde er skruet sammen. Og “Theres A Light That Never Goes Out” er en af de bedste kærligheds-sange der nogensinde er skrevet! Ikke nødvendigvis den mest muntre, men det er kærligheden jo heller ikke nødvendigvis.
“The Queen Is Dead” bør findes i enhver sørgmunter teenagers pladesamling – den var, og er stadig, i min.

Læs mere om pladen her
Add comment juni 17, 2009
Et kig i pladearkivet
Et af de bedste pop-albums i 90´erne var “Ripe” fra den britiske duo Banderas, produceret af Stephen Hague. De to medlemmer, Caroline Buckley og Sally Herbert, havde tidligere været en del af Jimmy Somervilles The Communards, som henholdsvis backing sangerinde og violinist. Singlen “This Is Your Life” blev et ganske pænt hit.
Jeg har nu i 18 år ventet på en efterfølger på denne debutplade, men er efterhånden begyndt at nå frem til den erkendelse at jeg nok ikke får den at høre… Skidt, for det var en smuk, elektronisk pop-perle med denne her fantastiske, lidt vemodige stemme i forgrunden.
Sally Herbert laver stadig musik, men hvad der er blevet af Caroline Buckley er mig en gåde…

Add comment april 28, 2009
Et kig i pladearkivet
Et af de bedste pop-albums i 80´erne må uden tvivl være den 2. plade fra A-has hånd “Scoundrel Days”, der udkom i 1986. Propfyldt med intelligente popsange med “Manhattan Skyline” som det smukkeste højdepunkt. Lyt også til det knap så kendte nummer “Soft Rains Of April”, som i min optik er på højde med førnævnte nummer. Pladen er A-has mest helstøbte album til dato – ingen dårlige numre! Den er iøvrigt også forsangeren Morten Harkets favoritalbum – ifølge Morten Harket kræver den lidt mere af lytteren end den foregående “Hunting High And Low”, hvilket måske også er grunden til at mange fans har den som favorit.
Norske Kings Of Convenience har iøvrigt lavet en fremragende kopiversion af “Manhattan Skyline“
Læse mere om pladen på wikipedia

Add comment marts 30, 2009
Et kig i pladearkivet
Texas, folk, punk og rock må være kodeordene hvis man skal forsøge at beskrive Michelle Shockeds andet album “Short Sharp Shocked” fra 1988.
Coveret er et af mine all-time favoritter – og ja, det er fra en rigtig demonstration!
Numrene er meget folk-prægede – lige indtil vi når til det gemte nummer “Fog Town”, så går der punk i den! Her spiller hun med punkbandet MDC (Millions of Dead Cops).
Jeg har gennem årene lyttet rigtig meget til denne plade og i min optik holder det stadig den dag idag!!!

Pladen har sin egen wiki
Add comment februar 19, 2009